SUPERVISION

supervisor og personlig coach

Supervision & Stil

DU KAN IKKE IKKE-KOMMUNIKERE!


Ud af din samlede kommunikation er det kun ca. 7% som er indholdet af dine ord.

Resten er din fremtoning, din måde at snakke på, din intention, dine værdier, din struktur.


Tænk engang over det; coacher, konsulenter, formidlere, undervisere, foredragsholdere, sælgere

- alle med det til fælles at have et ønske om at  komme igennem med et budskab.


Kender du det, når der er noget der skurrer, at budskabet er uklart, at du ligesom ikke forstod hvad der blev sagt?

Det sker alt for tit når man kun er optaget af, HVAD man vil sige - men ikke er bevidst om HVORDAN?


- Du kan blive mere bevidst om, hvordan du virker på folk, og være mere ægte dig selv.

- Du kan bedre hvile i dig selv, når du kender dine kerneværdier og véd hvad du ikke vil gå på kompromis med.

- Du vil være i stand til at motivere dine tilhørere, så de forstår og hører hvad du siger.

 

Hvorfor er dette så interessant?

Ja – fordi formidling handler om at undgå at skabe støj på linjen.

Ville det gøre en forskel, hvis du kunne komme klokkeklart igennem med dit budskab?

Maria Steffensen

DIN PERSONLIGE STIL


STIL/FORM & FARVER


Hvordan virker du på andre?


Her er du i centrum foran spejlet, med en komplet analyse af din personlige stil, dine former og dine farver - med udgangspunkt i DIG.


Du kan gå med alle farver, men du STRÅLER når du klæder dig i de nuancer som passer til dig.


Resultatet er, at folk ser og hører DIG - i stedet for ubevidst at blive optaget af, hvad du har på og om dit tøj klæder dig eller ikke.


Når du er bevidst om, hvem du er - både i din stilpersonlighed og med dine farvenuancer - så vil du opdage at du bedre kan komme igennem med dit budskab.


Det er en magisk oplevelse, at se sig selv - jeg vil elske at vise dig DIG i spejlet.


Sæt en dag af til at opdage dig selv.


Ønsker du at komme igennem med dit budskab og at føle dig tryg og respekteret?




KERNEVÆRDIER


VÆRDIAFKLARING


Hvad er dine vigtigste kerneværdier?

Hvad vil du ikke gå på kompromis med?


Denne personlige coaching giver dig klarhed over din integritet; dine kerneværdier, dine passioner og din mission.


Hvis din integritet var en have, så ville du sikkert have stærke meninger om hvad der er vigtigt for dig at have i din have.


På samme måde, vil du opdage hvor meget det styrker dig, når du er klar over hvad der er dine mest vigtige værdier.


Det vil give dig muligheden for at hvile i dig selv, at føle dig tryg i forhold til, hvad du ikke vil gå på kompromis med - og hvad du med sindsro kan lade passere.


Hvad er du ønsker dig?

Hvilken effekt har det du ønsker dig?

Hvad er dine passioner?

Har du en mission?


Dette er nogen af spørgsmålene vi tager hul på i din personlige afklaringssession om integritet.


Ønsker du at hvile i dig selv og dine kerneværdier?

FORMIDLINGSREDSKABER


STRUKTUR


Hvordan kan du forenkle din formidling med  struktur?


Hvad kan du gøre for at motivere folk til at lytte til dig?

Hvordan kan du trænge igennem folks filtre?

Hvordan kan du sætte trygge, tydelige og effektive rammer for dine mål?


Vi har allesammen filtre i vores opfattelser af verden.

Heldigvis - for ellers ville vi blive bims i hovedet, hvis vi skulle modtage alle sanseindtryk på én gang.


Hvis du er bevidst om, hvilke filtre det menneskelige sind har, så kan du på en enkel måde forberede din formidling, så du bedre kan trænge igennem med dit budskab.

Uden støj på linjen.


Med ganske enkle redskaber kan du skabe effektive møder, fremlæggelser, præsentationer, motivation og forståelse.


Smart, hvis du vil formidle på en tydelig og kompetent måde.





©      All Rights Reserved.